torsdag den 19. januar 2012

LÆKRE SAGER - Sandra

Jeg har i dag fundet denne hjemmeside! - Den byder på en masse lækkert, både sundt og den anden vej ;-) Den er rigtig spændende og har en masse dejlige billeder. (Det er også der, at de understående billeder kommer fra)

Her kommer 3 ting, som jeg må prøve at lave inden for den nærmeste tid:

"Magiske müslibarer" som de bliver kaldt på hjemmesiden. Jeg synes, at de ser rigtig gode ud, og så er de bare gode til madpakken og til at stille den lille sult om eftermiddagen!

OPSKRIFT: ca. 10 stk.

 75 g. mandler
 115 g. hasselnødder
125 g. dadler
75 g. havregryn (grove)
15 g. gojibær
4 spsk. sirup
1 spsk. lakridssirup
100 g. hvid chokolade

HOW TO DO:

Bland alle ingredienser sammen (bortset fra den hvide chokolade) til det er godt klistret. Put massen i en form med bagepapir, og tryk det godt sammen. Derefter skal det stå i køleskabet natten over, og er derefter klar til at blive skåret ud til små barer. Det toppes derefter med hvid chokolade.

"Herlige hindbærsnitter." De smager godt (selvom at det ikke lige er det sundeste at udsætte kroppen for, men nogle gange må man gerne ;-) )

OPSKRIFT: 

200 g. smør
400 g. mel
1 æg
100 g. flormelis
hindbærmarmelade
flormelis til glasur

HOW TO DO: 

Alle ingredienserne blandes sammen (dog ikke marmeladen) - og dejen rulles ud i 4 lige store plader. Derefter sættes ovnen på 220 grader, og de skal bages i 8 min. (eller indtil at de er lysebrune.)
Marmeladen smøres på to af pladerne selvom, at de stadig er varme, og de resterende to plader lægges ovenpå. Derefter skæres pladerne ud i den form som man ønsker snitterne i. Til sidst pyntes snitterne med glasur og andet godt!

"Godmorgen smoothie" - Rigtig god som morgenmad, og da den indeholder blåbær, er den jo bare ekstra sund ;-)

OPSKRIFT:

Banan
Blåbær
Mandler
Sojamælk

HOW TO DO:

Alle ingredienserne blendes sammen - og så har du en lækker smoothie!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar