lørdag den 28. januar 2012

HALSKÆDE I KRYMPEPLAST - Ida-Marie



Er efterhånden blevet rigtig glad for krympeplast... og denne halskæde er hvad jeg fik lavet i dag. Jeg fandt inspiration fra denne halskæde, som jeg fandt på Carrooco.se. Jeg synes faktisk den er blevet rigtig fin i sort. Tænker at den vil være god til at skabe et enkelt og fint look, med et par jeans og en ensfarvet t-shirt, ligesom på billedet hvor jeg bare har en grå t-shirt på. 
Forresten så er t-shirten ny... jeg var i Odense i dag for at købe noget der hedder "T-shirt transfers". Det er nogle transfer ark, som man bruger til at lave tryk på t-shirt med... Jeg så det fornylig på en anden blog, og fik lyst til selv at prøve det.. Så den grå t-shirt forbliver altså ikke helt grå... Trykket får i at se, når jeg engang får lavet det :) Selvom det ikke var meningen kom der også lidt tøj med hjem fra Odense... men det får i at se i morgen ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar